Fredag d. 28 april 2017
er der dømt
Dirch Passer
viseaften
Ja, I læste rigtigt, det Passer.
Mette Drasbeck og Hanne Kalsing
Viseværter
Det bliver sikkert en meget åbenmundet aften.
Dirch Passer var Danmarks største revystjerne.
på viseaftenen tegnes der i ord og toner et portræt
af
Dirch Passers gloværdige karriere.
-------------------------------------------------
Tak til vores fotografer Marianne Kaumann og Hr. Kaumann
At hylde en stor kunstner -
Dirch Passer
Viseaftenen 28. april 2017 var som alle andre viseaftener en
dejlig, varm og meget underholdende begivenhed. Men denne aften var måske noget
særligt: Ikke mindst på grund af temaet med vores uforlignelige kunstner Dirch Passers enorme produktion på
scene, film og revy. Manden med de sjove, adskilte fortænder, de buskede øjenbryn
og så det ranglede, senere meget store korpus og så højden på omkring 1.90, har
givet os danskere nogle uforglemmelige glimt af noget varmt og noget skørt,
tilsat et snurrigt musikalsk gehør og så den uforfalskede glæde ved det altid spændende
spil med publikum. Således også i aftes,
ved fredagens herlige sammenkomst i Visens
Venner Brønshøj.
Viseværterne Mette
Drasbeck og Hanne Kalsing, havde
sammensat et flot, kalejdoskopisk program, der trods omfanget kun kunne være et
lille, ærbødigt dyk ned i de mange, mange stikpunkter i det vidunderlige hav af
viser, sange og tableauer, hvor Dirch Passer på forunderlig vis i sit korte liv
bidrog til både grin og lun eftertænksomhed.
Denne aften bruste der en stigende, smittende latter og
herlig gensynsglæde op fra hele den fyldte sal ved indslaget fra Cirkusrevyen
1967, "Hvem har du kysset i din gadedør?" med Hanne Kalsing og John Elberg.
Især, da John ved exit forsøgte at smække Hanne over skulderen, ligesom Dirch
gjorde det med Daimi. - Og operetteindslagene fra "Frøken Nitouche"
tog simpelthen publikum med storm, da Yvonne
Aaen sang "Grenadér-sangen". Hans
Raahauge var bestilt som tinsoldat, smukt udstyret med kappe og kepi - og hvor
Yvonne smiskede sig gennem den skøre sang om den stive udvalgte. Et virkelig
komisk øjeblik indtraf, da tinsoldaten kom til at smelte lidt for tidligt!
Kors, hvor var det sjovt! Ligeså, da parret forinden havde genoplivet
"Læge, Patient"-visen, hvor hjerterne jo buldrer af sted kombineret
med babser, kittel og stetoskop! Tak for de numre! I slipstrømmen på de komiske numre syntes jeg,
at "Floridor og Celestin"-sangen fra samme operette var flot fremført
af vores gæstesolist, Marianne Kauman.
Netop det at illudere den kendte scene fra filmen fra 1963, hvor Dirch Passer i
karakteren Celestin/Floridor kravler over klostermuren og med en lidt farlig, dog
sødmefuld underfundighed forklarer sin dobbelthed som komponist af en ny
operette og så det at være ydmyg sanglærer for de små, uskyldige konventualinder
(!), var formidabelt flot fremført. Og Wiri
Nøhr sang den bittersøde Preben Kaas-tekst, "Sonny Boy" så enkelt
og fint med et underskønt klaverakkom-pagnement med Niels-Flemmings smukke, lydhøre akkorder. - Tak for det!
Klaus Helsøe gav den
oprindeligt svenske remsevise "Karl Nielsen" det sydsjællandske
landboliv det komiske strejf af vidunderlig, skør banalitet, grænsende til det
groteske, men med et sjovt og genkendeligt, minimalsk indhold. Ikke mindst
fordi Klaus' exit var så tindrende sjov med de velkendte strofer af
uendelighed: "Som nu er blevet gift, fået børn og vokset op, som nu er
blevet gift, vokset op og fået børn..."! - Sådan kunne vi blive ved! -
Mange flere, søde, sjove og hjertegribende viser sammen med mere ukendte sange
flød over scenen denne minderige dag. Hele holdet var til slut sammen om det at
være en forjættende del af en vedvarende helhed, der hedder Dirch Passer, uanset
X-Factor og andre flygtige talentshows. Dirch Passer var nemlig hele Danmarks
store, varme, komiske talent, som altid vil være der..
kirsten b. illum